— 422 —
fra Bygland, men tillige har et Tilknytningspunkt til Varianten fra Fjeldberg i Træet, der meddeler Gaver. Se fremdeles samme Værk I, 356—363, „Allerlei-Raub;“ og endelig II, 212—222, „Einaüglein, Zweiaüglein und Dreiaüglein,“ hvilken Fortælling staaer nær den Variant hos os, der fortæller om Skjæreøiet, som blev slængt i Nakken paa Pigen.
Paa Engelsk. Tabart: Popular Fairy Tales or a Liliputian library. P. 1. „Cinderella or the little glass slipper“ stemmer med Slutningen af det norske Eventyr.
Hos Skotlænderne. Med Begyndelsen af vort Eventyr stemmer fuldkommen „The black bull of Norrowæay,“ RNob. Chambers Pop. Rbymes of Scotland, 244. Til Slutningen Eventyret om Glasskoene: „Nippitfit and Clippitfit,“ sammesteds S. 218. Se ogsaa Indledning S. 203.
Hos Franskmændene. C. Perault: Eventyret „Cendrillon;“ Grimm, Märchen III, 379. Se fremdeles Grevinde d’Aulnoy, Nouveaux contes des fées, „Finette Cendron.“
Hos Italienerne. Basile: II Pentamerone I, 6. „La gatta cennerentola,“ der nærmest slutter sig til vor Variant „Lindedronningen.“
Hos Valacherne. Se Arth. und Alb. Schott, Walachische Märchen, „Die Kaisertochter Gänsebirtinn,“ S. 100, fgg., og tildeels „Die Kaisertochter im Schweinstall,“ S. 96—100.
20. Ræven som Gjæter.
Fortællingen fra Soløer, og neppe meget udbredt.
21. Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede.
Hovedfortællingen fra Ringerige.
Fortælles ogsaa paa Rommerike og i Østerdalen i flere fra Hovedfortællingen lidet afvigende Ændringer.
