— 418 —
sen var bleven reent forgabet i hende, sagde de. Tre Gange gik det ligeeens; den anden Gang havde hun Maane paa, og den tredie Gang Gol; men da hun skulde skynde sig hjem, mistede hun sin ene Guldtøffel. Den fandt Prindsen, og saa satte han ud, at den, der passede Tøffelen, skulde blive hans Dronning. Kjærringen hug da et godt Stykke af det ene Benet paa Skjær, men Skoen var ligevel for liden, saa hug hun næsten halve Fodbladet af Kraake — aa nei, Benet var for stort og blev for stort. Nu vilde Prindsen have den tredie Datteren frem, men det vilde Kjærringen paa ingen Maade tilsidst maatte hun til, og da kom Tøffelen paa det rette Been, og Bryllup blev der baade stort og stærkt.
4. En anden Variant fra Hardanger. En Mand og en Kone havde en Søn. Konen døde, og Manden giftede sig igjen. Med sin anden Kone fik han en Datter, men baade Stedmoderen og hun var slemme mod Sønnen. Hvordan Veiret var, maatte han tilskovs og gjæte, og aldrig fik han anden Niste med i Skræppen sin end nogle Bygkorn. Men i Smaleflokken (Saudeflokken) var der en stor graa Saud med prægtige Yver; den saug Gutten, og derved holdt han sig trind og rød og hvid. Stedmoderen harmede sig og sendte endelig Datteren med ham for at see, hvad han fik at leve af, siden han holdt sig i saa godt Huld; men Gutten lyskede hende i Søvn, og medens hun sov, saug han Graasauden. Da de kom hjem om Kvelden, kunde Datteren ikke fortælle Moderen, hvad han havde faaet at leve af. Anden Dag gik det ligeeens. Men tredie Dagen slængte Moderen et Skjæresøie i Nakken paa Datteren. Da de kom hjem til Kvelds, spurgte Moderen igjen, hvad Gutten levede af? „Jeg saa det ikke,“ svarede Datteren. „Men jeg saa det. Han saug Graasauden,“ svarede Skjæreøtet. Ja, saa maatte og skulde Graasauden slagtes, Konen gav sig ikke, før Manden gjorde det. Men endda holdt Gutten sig lige vakker og trind, for siden saug han Ørene paa Brunstuden. Konen sendte atter Datteren med for at faae vide, hvad Gutten levede af, og tredie Dagen sladrede Skjæreøiet igjen og sagde, at
