— 415 —
Rob. Chambers „The black bull of Norroway,“ P. 244. De nævnte Momenter ere dog saaledes indarbeidede i vor Hovedfortælling, at det kun er de fleste Varianters Samstemmighed, der gjør en Fraskillelse af hine Eventyrets Træk rimelig.
1. Variant fra Sell i Gudbrandsdalen. „Vesle Bruun Oxe.“ En liden Gjente og en Gut bleve indtagne til Trold; hun skulde være Stuegjente, og han skulde gjæte Buskapen, men han fik ikke nogen Niste med; Huldren gav ham nogle Been imellem. Men i Buskapen var der en viis Stud. Den sagde til Gutten, at han skulde tage den Pibe, som laa i dens venstre Øre, saa kom der en Dug frem med alle Slags Rætter. Da Gutten holdt sig saa smuk og fed, sendte Troldet Gjenten med for at hun skulde see, hvad han levede af, men Huldren kom og luskede hende, til hun søvnede. Saa sendte Troldet hende i Veien og gav hende i Nakken et Par Skjæreøine, som altid stod aabne, selv naar hun sov. Da det fik vide, hvad han levede af, vilde det dræbe baade Gutten og Oxen. Men Øxen var viis og sagde til Gutten, at de skulde reise. Saa kom de til en Messingskov. „Vogt dig for at komme nær Noget,“ sagde Oxen, „for bryder du af den mindste Kvist, kommer Troldet, og saa maa vi fare saa fort, du kan tænke.“ Derpaa kom de til en Sølvskov og til en Guldskov, hvor det gik ligeens. Omsider kom de til et stort Bjerg, hvor der sad en Kongsdatter oppaa, og den, som kunde ride derop, skulde frelse hende. Der var fuldt af Konger og Prindser, som vilde ride op, men de føg endda fortere ned igjen. Men Gutten red op paa vesle Bruun Oxe som ingen Ting, og vilde have Kongsdatteren. Kongen syntes han var vel simpel, men lovede, at han skulde faae hende, hvis han kunde gjenkjende hende under alle Forvandlinger og finde hende, hvor hun skjulte sig. Først satte hun sig i det ene Øret paa den vise Studen, som gjorde Miner til Gutten. Saa forvandlede hun sig til en Knappenaal, som sad mellem mange andre, saa til et Brød, som laa mellem Brød af en heel Bagning; men Studen sagde Gutten Besked, og saa fandt han hende og fik Kongsdatteren.
