— 112 —
Valders, Hallingdal, Birid. Østerdalen o. fl. Egne af det Østenfjeldske. Maaskee endnu videre udbredt er en sideordnet Eventyrkreds, bekjendt under Titel „Bruskebrura,“ „Anden i det kolde Vand“ osv.
I Hardanger fortælles det ganske som i vor Hovedfortælling, kun at Kjærringdatteren faaer Kal, d. e. oprevet Tougværk, Manddatteren derimod Hør at spinde. Ogsaa er der nogen Forskjel imellem de Gjenstande, Pigerne komme til efterat være slupne ned i Brønden.
Beslægtede Folkedigtninger.
Paa Dansk. Se M. Winthers Danske Folkeeventyr, „Den onde Stedmoder.“ S. 36. Staaer nærmere en af vore Varianter end Hovedeventyret.
Paa Svensk. Hos Hyltén-Cavallius och Stephens har Eventyret „Konungasonen och Messeria,“ S. 220—221, Træk der minde om, hvorledes Manddatteren erhverver Hjælp af Riisgjærdet, Koen, osv.
Paa Tydsk. Grimm, Kinder und Hausmärchen, I, 129—132, „Die Frau Holle.“ Især stemmer de III, 13—45, meddeelte Varianter No. 4 og 5 nøie med vort Eventyr. I disse er Frau Holle et ondt Væsen, ligesom Troldkjærringen i vor Fortælling. Se fremdeles samme Værk I, 69—76, „Die drei Männlein im Walde,“ der dog slutter sig nærmere til vort Eventyr „Bruskebruden.“ Sml. ogsaa i Stöbers Elsässisches Volksbüchlein, „die zwei Stiefschwesterlein.“ S. 113—116.
Paa Fransk. Gesta Romanorum af C. Perault „Les fées,“ Grimms Märchen III, 378.
Paa Italiensk. Il Pentamerone, III, 10, „Le tre Ffate.“
16. Hanen og Hønen i Nøddeskoven.
Fra Ringerige.
Beslægtede Folkedigtninger.
Paa Tydsk. Grimm, Kinder und Hausmärchen I, 403-
