— 411 —
ungö Riddar ifraa Afrika,“ S. 19—30. Fortællingen stemmer i alt Hovedsageligt med vor.
Beslægtede Folkedigtninger.
Paa Dansk. Se M. Winters Danske Folkeeventyr S. 31—35. „Prindsen og Havmanden“ har fornemmelig Lighed med vor Fortælling fra det Sted, hvor Gutten anden Gang har overtraadt Havmandens Befaling ved at gaae til Brønden, hvori det gyldne Vand findes. Hestens Tale og Bistand i vort Eventyr minder om Folkebogen „Kong Edvard og Prints Artur,“ se Nyerups Almindelig Morskabslæsning, S. 227 fgg.
I Hertugdømmerne. Hos K. Müllenhoff har „Der starke Frantz,“ S. 420 fgg. Hovedtanken tilfælles med vort Eventyr. I Begyndelsen træder denne Tanke ogsaa temmelig eens frem.
Paa Tydsk. Se Grimm, Märchen II, 245 og III, 229 „De wilde Mann.“
Hos Italienerne. Se Die Märchen des Straparola. Aus dem Italienischen von F. W. Schmidt. Berlin 1817. „Das Zauberpferd, S. 1 fgg.
Hos Russerne. Se Dietriech, Russische Volksmärchen, S. 40—50, „Märchen von Ritter Iwan, dem Bauersohne.“
Hos Hebræerne. Heltens Indtrængen i de forbudne Værelser gjenfindes i „Die gebrochenen Eide;“ se Kletke, Märchensaal, III, S. 45—50.
Hos Araberne. Trækket om Kammeret, der ei maa betrædes, forekommer i flere arabiske Eventyr, f. Ex. „Das Zauberpferd.“ Se IX, S. 85, af Tausend und eine Nacht übers. von Habicht, von der Hagen und Schall.
15. Manddatteren og Kjærringdatteren.
Hovedfortællingen fra Rommerige.
Eventyret er kjendt i Sætersdalen, Hardanger, Røken, Vaage,
