— 410 —
Hos Skotterne. Se „A various whuppity stoorie“ Pag. 225
hos Robert Chambers: Popular Rhymes, fireside nursery stories
and ammusements of Scottland. Third Edition. Edingburg 1847.
Hos Italienerne. Se Basiles Pentamerone IV, 4, „Le sette cotenelle.“.
Hos Franskmændene. Kletke: Märchensaal II, 183. Se enkelte Led af Madame L’Hretiers Eventyr „Ricdin-Ricdon,“ der vistnok i det Hele er vilkaarlig behandlet, men hvoraf dog netop de med vort Eventyr overeensstemmende Træk røbe Oprindelighed.
14. Enkesønnen.
Hovedfortællingen fra Ringerige,
meget udbredt, saaledes i Ombli.
En temmelig ufuldstændig Variant fra Gusdal: „Prinds Fysak,“ svarer i det Væsentlige til Hovedfortællingen. Gutten faaer Tjeneste hos en Mand, der kommer til ham i hans Nød, paa de Vilkaar, at han aldrig skulde smøre sit Haar med Fidtet, som stod i den kogende Kjedel, og at han altid skulde banke og være slem mod et Æsel, der stod paa Stalden. Men Gutten smurte Haaret sit, og da det blev forgyldt, sagde Æselet, som han bare var slem imod, naar Manden saa paa det, at nu var der intet andet Raad end at reise, og bad ham at tage med Sværdet, Bidslet og Guldkuglen, som hang paa Væggen. Da de hørte Troldet komme durende efter dem paa Veien, slap Fysak Guldkuglen, der førte dem til en Kongsgaard. Her bliver han Gartnerdreng, for hvem alle Blomster lykkes bedre end for Gartneren, gaaer med Blomster til Prindsessen til hun bliver med Barn, og Kongen maa da lade dem gifte sig og boe paa en Gaard afsides fra andre Folk. Men kort efter blev det Krig. Her gaaer Varianten fuldkommen over i Hovedfortællingen.
Fra Valders. Se „Gamla Reglo aa Rispo.“ „Den
