— 404 —
dig som er saadan skabt,“ sagde Gutten. Længer frem mødte han en anden, som nedentil var som Fisk og oventil som Menneske. „Ja, siden der ikke er andre Folk her, saa faaer jeg vel tage dig,“ sagde Gutten. „Aa ja, du kan nok tage mig.“ sagde Kvindfolket, „for jeg eier det forgyldte Slot, men først maa du ligge i samme Værelse som jeg i tre Nætter.“ Efter den første Nat syntes Gutten, han nok kunde holde det ud, om det ikke blev værre. Efter den anden troede han, at han var bleven revet i Stykker. Den tredie Nat blev han reven i Stykker Led for Led, og et af Stykkerne daskede til Kvindfolket, saa at hun vaagnede og rev ned en Flaske, som stod i Vinduet, og saa skvat der Noget paa ham af det, som var i Flasken. Da foer han sammen igjen. Kvindfolket blev en deilig Jomfru, og han blev Eier af det forgyldte Slot. Da han længtes hjem til sine Forældre, fik han Vogn og Heste. I det Følgende stemmer Varianten med Hovedfortællingen med den Forskjel, at han kjøber Hatten og Støvlerne af de Stridende. Først gaaer han til Maanen og spørger om Veien til det forgyldte Slot, men den viser ham til Solen, fordi hun har længere Syn. Solen veed, hvor det er, men kan ikke see det for Bjerget, der ligger for. Den viser ham til Vindene, som fare og snuse i alle Kroge. Da han kom der, vare de alle hjemme, uden Vestenvinden, som de sagde var ved det forgyldte Slot for at tørke Klæder til Brylluppet. Gutten gik den imøde, og da han kom til Slottet, gik han først op paa Salen og puffede Brudgommen overende paa Gulvet den ene Gang efter den anden, og tilsidst skjød han ham udover Trapperne, saa han knækkede Nakkebenet.
Saml. forøvrigt med vort Eventyr Fortællingen „Um ein Fiskarsaan“ Side 39 i Gamla Reglo og Rispo ifraa Valdris af Anders Evensen Vang. Chr. 1850. Sml. fremdeles „Soria Moria Slot“ og „Østen for Sol og vesten for Maane“ i vor Samling.
