— 403 —
Ønskeringen og forladt ham, bedrøvet ud i Verden, til han kommer op paa et høit Fjeld, hvor to Kjæmper staae og slaaes om et Par Støvler (i Forthun hedder det et Par Træsko, som tog 7 Miil i Steget) som En kunde stige 15 Mile med i hvert Steg. „Jeg kunde maaskee fare i dem jeg,“ sagde Gutten, „og see om de passe mig.„ Da han var kommen i Støvlerne, mærkede han, de passede ham, og saa gjorde han et Steg femten Mile op til Solen. Hende spurgte han, om hun kunde sige ham, hvor den Kongsgaarden var, som Kongsdatteren hans var paa. Nei, det kunde hun ikke. Saa gik Gutten til Maanen. Nei, han vidste heller ikke Noget om det. Saa gik Gutten til Søndenvinden, som heller ikke vidste Noget om det; men derfra gik han til Nordenvinden og spurgte ham efter Kongsdatteren. Han svarede, at han var den, som skulde tørke Brudeklæderne for hende, for da skulde hun have Bryllup med en anden En. Paa Veien lovede Nordenvinden at slaae Brudgommen ihjel, og da de kom frem, gjorde han sig saa stor og stærk og rev en Pande ned af Taget og kastede den i Hovedet paa Brudgommen, og saa blev det først rigtigt Bryllup.
2. Variant fra Hedemarken. En Gang det skulde være Gjestebud i Kongsgaarden, skulde Kongens Fisker skaffe alle Slags Fisk, men kunde ingen faae. Men saa kom der en graa Mand til ham som sagde: „Faaer jeg det yngste Levende, som du har i Huset dit, skal jeg skaffe dig hvordan Fisk du vil have?“ Og om ti Aar sagde han, skulde han komme og hente det. Da Fiskeren kom hjem, havde Konen født en Søn. Denne Sønnen lærte de op i al den Gudsfrygt, han kunde lære paa ti Aar, og satte ham, da Tiden var omme, i en Baad ud paa Havet. Ret som det var, kom der et gloende Skib efter Gutten. „Kom mig ikke nær, ellers giver jeg dig et Stød,“ sagde Gutten, og dermed stødte han til Skibet, saa at det sank 200 Alen ned i Havet. Men da han havde reist et Stykke, kom Skibet igjen, og han stødte det atter ned i Afgrunden. Paa en vild Ø mødte han et Kvindfolk, som var oventil som en Fisk og nedentil som et Menneske. Hun spurgte, om han vilde have hende. «Nei jeg kan ikke tage
