Hopp til innhold

Side:Folkeeventyr (1852), Anmærkninger.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

— 402 —

reiste Barnet sig op i Vuggen og sagde: „Hjælpegud!“ -Tvi vorde dig, havde jeg tænkt det, skulde jeg nok have sat Dot i Øret paa dig ogsaa,“ sagde Fanden og reiste sin Kaas.


Beslægtede Folkedigtninger.

Hos Tydskerne. I Grimms Märchen. „MarienkindI, 8—13 og III, 7—9.

Hos Italienerne. Basiles Pentamerone I, 8.

Hos Valacherne. Se i Märchen von Arth. und Albert Schott S. 90—96 Eventyret „Die eingemauerte Mutter.“

Hos Venderne. Volkslieder der Venden, herausgeben von Haupt und Schmaler Grimma 1843. II, 179 Nr. 16 „Die Pathenschaft der heiligen Maria.“

Hos Irlænderne. I Brødrene Grimms Oversættelse af Crofton Crokers „Fairy tales from the South of Ireland“ findes i Fortællingen „Herr und Diener“ S. 98 et Træk, der minder om vor Pendant fra Slidre.


9. Tre Prindsesser fra Hvidtenland.

Hovedfortællingen fra Ringerige.

1. Fra Hardanger. I en temmelig fattig Variant fra denne Egn staaer den første Kongsdatter, Gutten kommer til, i Bjerget til Hovedet, den anden til Bæltestedet, den tredie til Knæs. Denne giver Fiskersønnen en Nøgle for at han skal gaae til Slottet, laase op og læse tre Døgn i to Bøger, som ligge der. Da han havde læst der eet Døgn, kom den som stod til Knæs, da han havde læst to, kom den der stod til Bæltet, og da han havde læst i tre, kom den, som havde staaet i Bjerget til Sagen. Hun sagde, fordi at han havde frelst dem, skulde han faae hende til Kone, og gav ham en Ønskering. I de følgende Træk stemmer Varianten med Hovedfortællingen. Gutten vandrer, da Kongsdatteren har berøvet ham