— 401 —
Mongolische, indische und morgenländische Märchen für Jung und Alt. Berlin. III Theil. S. 8. Nr. 5. „Der Wundermann“ har i Begyndelsen nogle Træk tilfælles med vort Eventyr, men synes dog at staae nærmere det ovenfor anførte irske af Crofton Croker; i Grimms Oversættelse: Irische Elfenmärchen. S. 42 „Die Flasche.“
8. Jomfru Maria som Gudmoder.
Hovedfortællingen fra Hole paa Ringerige.
1. I Aadalen, Annex til Norderhov, fortælles Eventyret omtrent ligedan. Pigen hedder der Solia. Jomfru Maria gjenner ind igjen Solen, Maanen og Stjernen, men har meget Besvær dermed. Da Solia jages bort, faaer hun Valg mellem at blive svart som Jorden og eie hele Verden, og at blive saa vakker, at det drypper Guld af hende, men være stum. En Legende om St. Peder er ved en Irring indtagen i denne Variant.
2. Fra Odalen. Faderen træffer en gammel Mand, der lover at skaffe Faddere. Da han kommer hjem, finder han fuldt op af Alt, Mad i Spiskammeret, og Øl og Brændeviin i Kjælderen. Fredagen efter kommer der kjørende en Vogn, og i den sidder Vorherre, St. Peer og Jfr. Maria, som holder Barnet over Daaben. Hun beder om at faae det med sig. Da Jomfru Maria siden reiser i Kirke, slipper Pleiedatteren, som i Hovedfortællingen, Stjernerne, Maanen og Solen ud. Resten stemmer ogsaa med det Fortalte.
3. Pendant fra Slidre i Valders. Begyndelsen stemmer med Hovedfortællingen kun med den Forskjel, at Manden møder Fanden, som vil være Fadder. Men han gjør den Betingelse, at han vil have Barnet, hvis ingen siger Hjælpegud, om han nyser tre Gange i Barslet. Dette gik Manden ind paa, fordi han troede, at Nogen maatte mærke det, og sige Hjælpegud, naar Fanden nøs. Fanden nøs een Gang, to Gange; Ingen mærkede det; men da han nøs tredie Gang,
Norske Folkeeventyr. 26
