— 393 —
hjem og sprængte det næsten, fordi han ikke vilde hvile. Da de skulde tærske, var Sliuren saa tung, at Gutten ikke orkede at løfte den. „Nei,“ sagde Gutten, „den er for let, jeg river ud en Stok af Langvæggen til Haandvol og en Stok af Kortvæggen til Tur (?). „Nei, før jeg vil have den Skade paa min Laave, saa vil jeg tærske selv,“ sagde Troldet. For at bære Vand slipper Askefisen paa samme Maade som i Hovedfortællingen. Da Troldbarnet engang havde rakket sig, sagde Troldet, at Gutten skulde gaae til Brønden og gjøre det reent. Gutten tog en Kniv og skar det op som en Fisk, „varkede“ (rensede) det vel baade indvendig og udvendig, og spurgte om det ikke var godt saa. Hertil turde Troldet ikke svare Andet end jo. Da han en Dag skulde gjæte Troldets Sviin, drev han dem hjem til Forældrene sine, skar Rumperne af dem og stak ned i Jorden, gik saa ind til Troldet og bad ham komme, saa skulde han faae see Svinene sine fare til Helvede. Da Troldet saa Griserumperne staae op af Jorden, vilde han tage Svinene igjen, tog Tag og til at trække, men saa faldt han baglænds med Griserumpen i Næven. Da Gutten skulde røgte Gjederne, drev han ogsaa disse hjem til Forældrene sine, undtagen en Killing, som han satte op paa et høit Bjerg. Saa sagde han til Troldet: „Kom nu ud, skal du se Gjederne dine er faren til Himmels saa nær som en Killing!“ „Jo høiere En kommer, des høiere vil En,“ sagde Troldet, da han kom ud og fik see Killingen oppe paa Bjerget. Troldet ønskede nu meget at blive kvit Gutten og snakkede en Nat med Kjærringen sin om, hvorledes han skulde bære sig ad for at faae Ende paa ham. Gutten satte et Rømmespand op i Sengen og krøb selv nyder den. En Stund efter slog Troldet paa Spandet, saa at Rømmen skvat om Ørene paa det. „Nu er det forbi, for jeg slog saa Hjernen skvat,“ sagde Troldet. Men om Morgenen sad Askefisen i Skorstenen og kløede sig bag Øret og sagde: „Vidste jeg, at det var min Huusbond, som slog mig saa bag Øret i Nat, saa skulde jeg snart lære ham.“
„Kjære vil du være fornøiet og reise,“ sagde Troldet, „saa skal du faae saa mange Penge, som du kan bære.“ — „Ja, jeg skal være for-
