Side:Folkeeventyr (1852).djvu/355

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Kongssønnen inde i Stuen og trallede og sang igjen, ligesom de to andre Aftener. „Har du nu været i Helvede efter Brandskatten?” sagde Risen. „Ja jeg har nok det, Huusbond,” sagde Kongssønnen. „Hvor har du den henne da?” sagde Risen igjen. Guldsækken staaer der borte i Bænken,” sagde Kongssønnen. „Det vil jeg see paa!” sagde Risen, han lagde bort til Bænken, men saa stod Sækken der, og det saa fuld, at Guldet og Sølvet dryssede, bare Risen løste paa Sækkebaandet. „Du har vist talt med min Mestermø?” sagde Risen; „har du det, vrider jeg Hovedet af dig.” Mestermø?” sagde Kongssønnen; „i Gaar snakkede Huusbond om denne Mestermøen, og i Dag snakker han om hende igjen, og forrige Dagen var det samme Snakket. Jeg vilde ønske, jeg fik see den Tingen, jeg,” sagde han. „Ja, ja, bi til i Morgen, da skal jeg selv være med dig ind til hende,” sagde Risen. „Aa Tak skal Huusbond have, men det er vel bare Skam,” sagde Kongssønnen.

Dagen efter tog Risen ham med til Mestermø. „Nu skal du slagte ham og koge ham i den store, digre Kjedlen du veed vel. Naar du saa har Suppen færdig, kan du snakke til mig,” sagde Risen, han lagde sig til at sove i Bænken, og ret som det var, snorkede han, saa det dundrede i Fjeldet. Saa tog Mestermø en Kniv og skar Gutten i Veslefingeren og dryppede tre Blodsdraaber paa Krakken; derefter tog hun alle de gamle Filler og Skosaaler og alt det Utøi, hun kunde faae fat paa, og havde op i Kjedelen; og saa heldte hun et heelt Skriin fuldt med malet Guld, og en Saltsteen og en Vandflaske, som