men beredt paa i vort Kald at maatte gjennemgaa ondt Rygte og godt Rygte, og vi kjender os derfor aldeles ikke sønderknuste, naar den ondskabsfulde Daddel rammer os, som om der hendte os noget Uventet, og dog findes der ømfindtlige, svage Sjæle, der føler en saadan Prøvelse dybt, og derfor blir meget forsagt i sin Tjeneste ved ondskabsfulde Angreb. De mere haarde og stærke iblandt os ler af dem, der latterliggjør os, men for andre bliver Følgerne sørgelige. For deres Skyld er disse Blade skrevne, gid de ogsaa maa tjene dem til Advarsel og Vækkelse, som latterliggjør og forhaaner den Høiestes Guds Tjenere.
Som Prædikanter er vi langt fra fuldkomne, men mange af os stræber at gjøre sit Bedste, og det smerter os, naar vi ser vore Tilhørere fæster sig mere ved vore personlige Mangler, end ved det Guds Ord, vi forkynder. Gud har med Hensigt nedlagt sine Skatte i Lerkar, paa det at den herlige Kraft alene maa tillegges Ham. Vi beder vore Tilhørere ei at sysselsætte sig saaledes med Skallens Mangler, at de derover forglemmer den dyrebare Kjerne. Visdommen retferdiggjøres af sine Børn, og Naaden virker gjennem de Midler, den finder for godt at anvende.
Læser, gid det maa forundes dig at drage Nytte af alle min Herres Tjenere og ogsaa af
| din hengivne |
| C. H . Spurgeon. |
