Side:Excentriske Prædikanter.djvu/192

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest

en mat Sirlighed, eller havde de været tilfreds med at fuldføre sit Kald med et dødt maskinmæssigt Arbeide, da havde de ei behøvet at frygte for at komme i Gabestokken; thi man kan være saa træg og sløv i sit Embede som helst, uden at frygte for a faa Øgenavnet excentrisk.

Havde alle Mennesker Hjertet paa det rette Sted, saa skulde de villigt lytte til Frelsens Budskab, ogsaa om det blev rakt dem i den lærde Theologies tørreste Former; men de er saa ligegyldige for Alt det, som angaar deres Sjæles Ve og Vel, at vi ikke alene maa prædike for dem, men vi maa ogsaa bringe dem til at høre paa os. En stor Del af vort Arbeide bestaar i at finde paa tiltrækkende Billeder, Lignelser og vindende Ord, hvormed vi kan lokke dem til at tenke paa sine egne Interesser, endogsaa da mislykkes det for os, hvis ikke en høiere Magt hjelper os. Vi skal være tilfreds med at prædike Ordets Lærdomme og Sandheder med stadig Høitidelighed, naar den store Mængde kun vil høre os, men det vil den ikke. Hvad er saa at gjøre? Er den helbredende Medicin modbydelig for Barnet, saa maa vi forsøde Draaberne eller forgylde Pillerne. Vil ikke vore Ord løbe af sig selv, maa vi sætte Hjul under dem og paa den Maade faa dem i Bevægelse. Vort Maal er — det koste hvad det vil — at redde Nogle; og eftersom Menneskene ei vil tro, uden at høre, og ei vil høre, uden at Ordene gjøres behagelige og tiltrækkende for dem,