Side:Excentriske Prædikanter.djvu/11

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest

kynder bleven forsmaaet af en Del af Samfundet. Middelmaadigheden er sluppen nogenlunde helskindet fra det, men de i Sandhed varme, oprigtige Prædikanter har været omgivne af varme Venner og arrige Fiender. Den, som tror at kunne behage Alle med sin Prædiken, maa være ganske grøn i Læreembedet; og den, som ikke sætter sit Maal høiere end til kun at ville „slaa an“ paa Tilhørerne, den gjorde bedre i at tage Afsted jo før jo heller. Mennesket maa og vil have Noget at udsætte og være misfornøiet over, det ligger i dets Natur at gjøre det. Johannes kom, han hverken aad eller drak, han var paa samme Tid Baptist og Afholdsmand, og ingen Daddel kunne føres mod hans Vaner, der var langt fra Vellevnets; men denne Dyd blev gjort til Last, og de sagde: „han haver Djævelen.“ Jesus Kristus kom, spiste og drak og levede som Menneske iblandt Mennesker, og netop det, som de fordrede hos Johannes, blev en Anstødsten hos Jesus, og de kaldte Ham en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven.“ Hverken Forløberen eller hans Mester yndedes af sine lunefulde Samtidige. Ligesom de paa Torvet legende Børn, der ikke kan blive enig om, hvilken Leg de skal lege, var Menneskene paa den Tid. De bortviste foragtelig Budbærerne, thi de elskede ikke den Gud, som havde sendt dem, og de fremførte sin Daddel mod de Udsendte, fordi de ikke vovede aabent at vise sit Had mod deres Mester. Derfor var ogsaa