FRANKRIGES SIDSTE KEISEFINDE
5
Dog, skjønt hun nøie var knyttet til den jord bund, hvor hun var opvokset, var Manuela noget andet og mere end spanierinde. Spanierinden er i almindelighed indol^Bt og tem melig uvidende. Hun er for indolent til at arbeide sig opad og tilegne sig en grundig uddannelse, og hun er som oftest for uvidende til at fatte, at hendes storhedsdrømme er tomme indbildninger. Anderledes med kræmmerdatteren Kirkpatrick. Ogsaa hun nærede, som sagt, en overspændt be undring for en tid, som var svunden; men denne beundring avlede hos hende troen paa fremtidig glans. Vel var hun spanierinde, men hun havde samtidig englænderindens energi, et karaktertræk uden hvilket hendes ønsker og drømme aldrig vilde være bleven virkeliggjorte. pen unge pige vilde frem i verden, men hun havde ingen til at hjælpe sig frem; hun havde kun sin egen personlighed, og det var paa den, hun maatte stole. Hendes hele higen udmundede der for i ønsket om at indgaa en fornem forbindelse; for at naa dette var hun villig til at tilsidesætte alle hensyn og anvende alle midler. Blandt de officerer, som opholdt sig i Malaga, og hvoraf de fleste flittig besøgte Kirkpatricks vinforretning, befandt sig artilleri-oberst i den spanske armé, Don Cipriano, greve af Téba. Han og hans ældre broder, greven af Montijo, havde begge i begyndelsen af aarhundredet udmerket sig som tapre krigere. De havde tilhørt forskjellige politiske partier: Den ældre broder havde været Frankriges modstander; den yngre nærede deri mod en levende begeistring for Napoleon. Han
