58
EUGÉNIE
At smigre denne folkeiorfængelighed blev et ai de fornemste midler til at bevare hans magt. Skjønt han i sit private liv foretrak en næsten borgerlig tarvelighed, var ingen effekt ham for sterk, ingen form ham for paafaldende eller theatralsk, hvor det gjaldt om at optræde som keiser. De glimrende skuespil, som han troede sig nød saget til at opføre, forstod hans gemalinde udmer ket godt at sætte i scene. Siden hun i ungdommen havde reist sig fra syge leiet for at blive toreadorens veninde og korsoens løvinde, havde hendes liv været en eneste higen efter at spille en opsigtvækkende rolle. Hun var sig maaske iKke dette fuldt bevidst; thi hvor hun havde vist sig, havde man frivillig bragt hendes skjønhed sin hyldest. Men den opmerksomhed, som hun vakte, blev tilsidst ikke blot vane, men fornødenhed for hende. Som skuespillerinden, der trænger applaus og tørster efter publikums bifald, saaledes trængte Eugcnie visheden for, at man beskjeftigede sig med hende, saaledes tørstede hun efter massernes vivatraab. Som skuespillerinden efter hvert nyt stykke med iver gjennemleder avisernes spalter for at læse pres sens dom og glæde sig over de gode recensioner, saaledes fordybede Eugénie sig efter hver fest, hver tropperevue, hver udflugt, i bladenes beskrivelser af hendes udseende og hendes dragter. Hun glæ dede sig over den ros, som man ydede hendes per son, og den sporede hende til uafbrudte anstren gelser for at vinde og vedligeholde folkegunsten. Vanskelige hverv paahvilede hende som Frank
