FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE
55
stillede hun sig aldrig paa en iøinefaldende maade i spidsen for dem. Og med"de store summer, som hun i stilhed bortgav, fulgte mangen kjærlig tanke, mangt et trøstende ord. For at de fattige ikke skulde staa hjælpeløse ved hendes død, lod hun endog (1863) sit liv forsikre til fordel for dem.
- Keiserens kjærlighed havde hævet hende op paa
tronen; men det var ved hjælp af sin fine og takt fulde fremtræden, at hun satte sig fast tilrette paa den. Thi født med en dronnings værdighed, skjøn nok til at omvende demokraten til beundrer af keisermagten, stod hun med hensyn til repræsen tationsevne ikke tilbage for nogen legitim fyrst inde. Naar hun smykket med krondiamanterne hil ste Frankriges stormænd og de fremmede diplo mater under tronens baldakin, da skete dette med en saa fuldendt anstand, at mangen herskerinde af gammel fyrste-æt med Me kunde have ønsket at efterligne hende. Det var umulig at tænke sig et smukkere syn. end naar hun ved de store pa rader viste sig tilhest ved keiserens side; og naar hendes yndefulde skikkelse kom tilsyne i den kei lagde keiserparret en understøttelseskasse for de ved arbeide udygtiggjorte. 1867 oprettedes otte folkekjøkkener i Paris, der blev opretholdte af den keiserlige privatkasse. — Keiserinden var desuden præsident for og viste stor iver for et barmhjertigt foretagende til fordel for trængende barselkvinder, som dronning Marie Antoinette havde vakt til live. Det fortjener endelig at erindres, at hun lod oprette flere nye hospitaler, at ældre hospitaler blev udvidede og forbedrede efter hendes foranstaltning, at hun sørgede for fri sygebehandling og fri medicin til fattige i Paris, at billige bade-anstalter og foreninger for de fattiges begravelse samt offentlige almisseuddelinger blev organiserede ved keiserindens bistand etc. etc. etc.
