Side:Eugénie Frankriges sidste keiserinde.pdf/52

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

50

EUGÉNIE

sigt blandt mængden. Hvor hun vender sig hen, ser hun dette ansigt dukke op; og der overkommer hende en angstfuld følelse af, at al denne pragt og herlighed vil blive en tung byrde at bære.

V Eugénies personlighed. — Hendes godhed og klog s£a&. — Folkets holdning i den første tid.

»Moniteur« bragte dagen efter keiserparrets vielse en entusiastisk skildring af formælingshøitidelighe derne, der slutter med følgende ord: »I den iver, som folkemasserne viste for at faa sin nye herskerinde at se, laa der mere end nys gjerrighed; det almindelige bifald, som hun var gjenstand for, kom fra hjerterne. Dette ædle og yndige ansigt, hvis skjønhed forhøies ved mildhed og beskedenhed, øvede en uimodstaaelig tiltræk ning paa mængden. De arbeidende klasser følte, at keiserinden omfatter dem med kjærlighed og velviljen Skjønt folkestemningen, som i foregaaende ka pitel antydet, langtfra var ablandet glæde over keiserens valg, og skjønt der fandtes adskillige mis fornøiede og tause mellem de vivat-raabende ska rer, der hilste Napoleon og Eugénie, var »Moni teurs« udtalelser ikke uden berettigelse. Keiserin den var saa smuk, hendes hele personlighed og hver enkelt bevægelse var saa indtagende og paa sam me tid saa værdig, at modstanden uvilkaarlig for