Side:Eugénie Frankriges sidste keiserinde.pdf/51

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE

49

Hofembedsmændene stiller sig paa den ene side, ministrene og de deputerede paa den anden. Det keiserlige par tåger plads under tronhimlen om givne af prinser, prinsesser, kavallerer og damer. -et begynder vielsen, der forrettes af rkebispen af Paris; erkebispen af Versailles spæn der et brudeslør af sølv over majestæterne, me dens de knæler. Keiserinden bliver stedse mere bevæget. Over ceremonimesteren, som staar bag hende den hele tid, frygter flere gange for, at hun vil besvime; han hører, at keiseren søger at berolige hende med milde ord. Ceremonien afsluttes. Keiserinden fatter sig. Me dens Te Deum synges, overrækker abbed Legran de akter, hvor den keiserlige vielse er skrevet ned. Med keiserdiademet straalende paa sit hoved og ledsaget af erkebispen med hele sin geistlighed gaar Eugénie ud af domkirken støttet til Napoleons arm. Hun har naaet sit maal, verden ligger for hendes fødder. Men det er ikke den høitstemte følelse af tilfredsstillet ærgjerrighed, som griber hende nu: hun føler sig ydmyg under vegten af det ansvar, som er lagt paa hendes skuldre. Midt under folkets jubel og glansen, som om giver hende, overrumples hun, efter sigende*), af anelser om sit kommende fald. Er det en følge af den sidste tids bevægede ind tryk? Eller bærer hendes overanstrengte nervesy stem skylden? — Da hun kjører fra kirken, synes hun at se den ulykkelige Marie Antoinette's an

  • ) Imbert de Samt Amand: »Les femmes des Tuileries*.