Side:Eugénie Frankriges sidste keiserinde.pdf/50

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

48

EUGÉNIE

keiserkrone, da Marie Lovise af Østerrige og den første Napoleon kjørte til domkirken for at vies. Brudetoget fortsætter sin vei. Foruden trop perne, der, som omtalt, danner spalier, har ar beider- og borgerdeputationer, veteraner fra Na poleon I's tid og unge, hvidklædte piger stillet sig op for at hilse keiserparret. Man kjører gjennem rue Kivoli, der netop er bleven fuldført. Damerne vifter med lommetørklæder og kaster blomster paa vognen, og soldaterne præsenterer gevær. Udenfor kirken har man reist en imponerende forhal klædt med malerier, der fremstiller helgener og gamle konger og dronninger. Da keiserparret fra denne hal træder ind i Notre-Dame, der er op lyst med tyve tusinde vokslys, hvirvler trommerne atter. Alle Paris's klokker bliver ved at ringe, or gelet bruser. De tilstedeværende reiser sig alle som én. Bærende korset skrider erkebispen frem foran majestæterne. Napoleon har givet Eugénie sin haand. Idet hun træder over tærskelen til den gamle domkirke, hvor saa mange generationer har bøiet knæ, gribes den unge keiserinde af en heftig bevægelse, der for planter sig til de tilstedeværende. Som tvivlede hun paa sig selv, som synes hun forundret over sin triumf, søger hendes blik ud over mængden. To troner er reiste i kirkens skib. Tronhimlen, der er af rød fløiel, kantet med hermelin, fasthol des af en stor, gylden ørn. De to arme af skibet, hvor der er anvist sæde for rigets høie embeds mænd, er dekorerede med virkningsfulde malerier; og i loftet er faner ophængte, som bærer navnene paa Frankriges vigtigste^byer.