Side:Eugénie Frankriges sidste keiserinde.pdf/38

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

36

EUGÉNIE

Da Napoleon med sit følge red henimod den plet, hvor hun ærbødig hilsende holdt hesten, blev han aldeles betaget af denne sjeldne skjønhed. Han huskede samtidig deres tildigere møder; — ung domsminderne, der blev vækkede, drog i række forbi hans indre blik. Under jagten veg han kun nødtvungen fra hen des side. Og da festlighederne i Compiégne var til ende, blev grevinden og hendes moder selvskrevne gjester i Fontainebleau, Elysée og Tuilerierne.*)^ Den smigrende opmerksomhed, som herskeren viste hende, blev øieblikkelig iagttaget og omtalt. Hvor dybt det indtryk var, som hun havde gjort, forstod imidlertid kun Eugénie. benklæder. Med den ene af sine smaa behandskede hænder holdt hun tøilerne; den anden benyttede hun til at drive sin livlige hest fremad ved hjælp af en ridepisk, hvis greb var besat med egte perler. Paa fødderne havde hun smaa blanklederstøvler med høie hæle samt sporer. Hun sad tilhest som en rytter og forsmaaede den sadel, som damer i regelen betjener sig af. Hendes lange fletter var rullede op under en nydelig filthat, som prydedes af en prægtig lang strudsfjær, der var befestet med en diamant-agraf. Hendes ildfulde øine skjød lyn; og det bedaarende smil, der spillede om hendes friske læber, lod næsten altid de hvide tænder komme tilsyne.« ,

  • ) Under det første besøg i Compiégne havde Eugénie

vundet en smaragd-brosche i form af et kløverblad i et lotteri hos Napoleon. Hun betragtede denne naal som et pant paa lykken; hvilke dragter hun bar, saa fandt man, saa længe keiseren levede, altid den lille brosche stukket ind mellem diamanterne. Da hun blev enke, aflagde hun sine smykker. Men overtroisk, som alle spanierinder, tog hun dem atter frem den dag, da keiserprinsen indskibede sig til Zulu. Efter sønnens død aflagde hun sit lykkepant for bestandig ; hun har senere foræret denne sin kjæreste relikvie til sin niece og veninde, hertuginden af Mouchy.