Side:Eugénie Frankriges sidste keiserinde.pdf/29

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE

27

er det ikke let at udtale en bestemt mening. Alt tyder imidlertid paa, at grevinde Montijo har væ ret i besiddelse af sin datters hele kjærlighed. Naar baandet mellem de to kvinder var et saa fast og ømt, har dette ikke blot havt sin grand i Eugé nies varme og kjærlige hjerte, ikke heller i den beundring — man tør sige begeistring — hvor med grevinden fulgte sit yndlingsbarn, men først og sidst i en indre overensstemmelse. Eugénies ophold ved Isabellas hof og maaske endnu mere det eventyrlige reiseliv sammen med moderen, har givet modstanden vaaben i hænde til angreb paa hendes moralitet. Troligt synes det dog, at de fortællinger, som fra hin tid er bragte i omløb, for en del har havt sin rod i hendes lyst til at vække opmerksomhed. Damman desuden med temmelig stor bestemthed tør antage, at hun som keiserinde forblev tro mod sin egtefælle og sin høie stilling, da end ikke bagvaskere og misundere har kunnet bevise, at hun forglemte^sin værdighed, medens hun sad paa Frankriges trone, S3'nes dette at danne støttepunkter for, at hun ogsaa i ung dommen var meget bedre end sit rygte. Dermed være det ingenlunde sagt, at hun som ung var et kvindeligt dydsmønster. Naar sladde ren forfulgte hende, var der grunde nok for haan den; og mangt et kvinderygte er bleven plettet for mindre ekstravagancers skyld end de, som den unge grevinde af Téba tillod sig. Hun fandt sin glæde i fornøielser; hun var for fængelig og stolt af sit smukke ydre. Hun jagede efter at blive bemerket og tog det ikke altid nøie med midlerne til at blive det, — igrunden tilgive