22
EUGÉNIE
saa ieg er tilfreds. De kan virke til det gode det er mstrækkeligf! Men hvad De end siger grev fode saa er De sklbt til et liv i kamp; og det vilde 4ré latterligt at ønske Cæsar et rohgt liv som den næststørste borger i Rom!« SanSynUgvis vilde det have været let for grev inden at bevare den plads, som hun nubavde vun det om ikke hendes hede, lidenskabelige hjerte for engangs skyld havde bragt hende til at glem me al forsfgtighed. Hun indlod sig i et upassende Srhold til e§n ung italiensk eventyrer som£g^ ten med hendes samthge diamantes;r V^af leuiihed overskred hun grænserne for, hvad der vTtuladeligt. Mindre end tre maaneder ete sm ansættelse fik hun afsked af dronning Isabell , og man betydede hende, at hun vilde gjøre vel i atter at forsvinde fra Madrid. Moder og datter var saaledes med spot og spe jagede ud af sine stillinger ved det spanske ho • Som egte spanierinde var grevmde Eugeme hr rig iStibdik. og hun var fra sine første leveaar Steven opdraiet i den dybeste ærefrygt tarven. Opholdet i klosteret var i religiøs henseende ddæ heller bleven uden betydning for hende: hendes ærbødighed for den katholske kirke var her vokset til en hengivenhed, som langtfra var fri for over drivelse, og som dannede et angrebspunkt hvor modstanden senere ikke uden held søgte at ram me keiserinden. , Endelig havde hun her lært at forståa, at de, som vier sit liv til religionen, og de der fylder livet med forfengelige glæder, er skilte i to vidt forskjellige samfund, næsten i to verdener. Den
