Side:Eugénie Frankriges sidste keiserinde.pdf/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FRANKRIGES SIDSTE KEJSERINDE

21

og bragte uden betænkning ethvert af sine indfald til udførelse. Men medens mændenes beundring, som nævnt, ikke havde egteskabstilbud til følge, undgik hun heller ikke, at sladderen ondskabsfuldt beskjefti gede sig med hendes rygte. Dette formindskede dog ikke hendes hang til eventyrlige adspredelser; thi ei alene var det en fristelse for hendes for fængelighed at se Spaniens grander for sine fød der, nei, endmere fristende for hendes mod var det at udfordre folkedommen! Sættende sig ud over saa meget andet laa det nær for hende ogsaa at ringeagte hoffets sæder og SKikke. Stik modsat den strenge hofetikette mo rede hun sig med at foretage aftenpromenader i selskab med en af de unge pager. Beretningen om disse romantiske spadsereture kom dronningen for øre. Isabella, der gav det aller sletteste eksempel i moralsk henseende, forlangte ikke destomindre, at hendes damer skulde holde paa sin værdighed; og hun afskedigede ufortøvet baade page og hof dame. Paa Narvaez's forbøn var grevinden af Montijo aaret efter Isabellas giftermaal bleven kaldt til den høieste hofstilling, der kan skjenkes en spansk dame: hun var i oktober 1847 bleven udnævnt til dronningens camarera-mayor.*) Prosper Merimée skrev i den anledning til sin veninde: »De er altsaa virkelig bleven camarera-mayor, og De er tilfreds dermed! Dette er nok, for at og

  • ) Overhofmesterinde.