20
EUGENIE
og dolken var fuldkommen saa hjemme som hendes vifte og hendes balbuket. Eugénie, hendes moder og hertugen og hertug inden af Alba tog livlig del i de fester, som feire des i anledning af dronning Isabellas bryllup med sin fætter Franz d'Assis og hendes søster, infant inde Louises bryllup med kong Ludvig Philips søn, hertugen af Montpensier (oktober 1846). De franske prinser, der kom til Spanien for at bivaane bryllupperne, hørte til Eugénies erklærede beun drere. Hun foretog rideture med hertugen af Mont pensier, dansede og koketterede med hertugen af Joimille. Men hun foretrak hertugen af Aumale, i hvis selskab hun daglig besøgte Madrids museer. Den kunstelskende hertug var henrykt over hen des skjønhed; selv da skjebnen fravristede hans familie den franske trone og satte »spanierinden« paa hans ærværdige moders plads, glemte han ikke den bedaarende unge pige, som han havde lært at kjende i Madrid.*) Trods talrige ekstravagancer er der noget kjekt og friskt, noget indtagende dumdristigt over Eu génies -ungdomstid. Hendes selvstændige natur taalte ingen tvang. Hun foragtede al forsigtighed
- ) For en del aar siden ankrede hertugen af Aumales
lystjagt paa Napolis havn samtidig som exkeiserinde Eugénie laa der med sin dampjagt. Hertugen, der ikke havde truffet hende i løbet af de mange, mellemliggende aar, udbad sig tilladelse til at aflægge hende et besøg. De talte sammen om de muntre bryllupsfester i Madrid og om gamle minder fra mere halvt aarhundrede tilbage i tiden. »Hvilken smuk ung pige De var, keiserinde!« sagde hertugen varmt. — »Og De var en saa elskværdig og ridderlig ung mand,« svarede exkeiserinden.
