FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE
19
• 1 ' •• lange øienhaar, der halvt tilhyller dem. Hendes beundringsværdig formede næse, hendes mund, fri skere end en rosenknop, hendes ansigts fuldkomne oval, hvis skjønhed kappes med hendes elskvær dige væsen, vækker alles beundring. Hun er sæd vanlig skjønhedens dronning. Det er hende, som kroner den seirrige toreador! Hendes hvide hæn der rækker ham den pris, der tilkommer hans smi dighed og hans mod, og hun ledsager gaven med sit mest vindende smil!« — 4 Den kvindelige beskedenhed, som i den aller første ungdom havde gjort Eugénie saa tiltræk kende, var borte; men hun var smukkere, mere bedaarende end før. Hun var kommen i besiddelse af hin elektriserende skjønhed, som kvinden under tiden faar, naar hun har gjennemkjæmpet heftige lidelser. Madrids fornemste kavallerer sværmede for hen de, og hun opmuntrede prinser og hertuger til at gjøre kur. Moderens udholdenhed og klogskab i forening med Narvaez's iver og indflydelse havde^bevæget dronning Isabella til at udnævne hende til hof dame. Men hendes stilling ved hoffet ar ikke mis undelsesværdig; thi hendes skjønhed og koketteri vakte den unge dronnings skinsyge. I alvor anholdt ingen om hendes haand. Tilbe derne fandt det lidet fristende som hustra at hjem føre en dame, som meget hyppig viste sig i herre dragt, som komponerede de fordelagtigste og ori ginaleste svømmedragter for selv i våndet at vække forbauselse og hyldest, og i hvis haand ridepisken
