18
EUGÉNIE
ning, svømning, fegtning; hver eftermiddag kunde man se hende galoppere gjennem Madrids gader paa sin usadlede hest, rygende cigarer eller ciga retter. Hun opfandt fantasidragter, som hun alene for stod at bære, og man saa hende ofte i den klæde lige andahisiske nationaldragt. Hun besøgte thea trene, alle offentlige fornøielser, og hun var en in teresseret tilskuerinde ved tyrefegtningerne. Hun forsmaaede end ikke at tildele tyren slag af sin ridepisk eller at sparke til den med sin lille fod, naar den blev ført ud paa arenaen. En af torea dorerne var hendes erklærede yndling, og hun for ærede ham en prægtig rød kaabe med guldbroderi, som hun egenhændig havde forfærdiget. Sj elden eller aldrig forsømte hun de blodige fester. Klædt i sin andalusiske dragt, siddende paa det nederste trin, mellem de lidenskabeligste, mest høirøstede tilskuere, vakte grevinde Eugénie almindelig op merksomhed. I en beskrivelse fra hin tid gjør man hendes til stedeværelse i cirkus til gjenstand for følgende høit stemte udtalelse: »Hendes slanke figur omsluttes af et kostbart livstykke, som fremhæver hendes elegance og skjøn hed. Hendes nydelige haand er bevæbnet med ride pisk istedetfor med vifte; thi i regelen kommer hun til cirkus paa en vild, andalusisk hest. I bæltet bærer hun en spids, sleben dolk. Hendes smaa fød der er skjulte af røde atlask-støvler. Hendes hoved krones af brede fletter, hvori perler og levende blomster/ Hendes hvide pandestraaler af ungdom og ynde. Hendes blide blaa øjne tindrer under de
