14
EUGÉNIE
den spanske; hun morede sig desuden med at plante hundreder af træer paa sin eiendom. En af hendes samtidige, August Filon, taler om livet paa Carabanchel og siger om stedets elskvær dige vertinde: »Hun lod alverden synge og danse. Hun spredte fornøielser ud og skabte lykke om kring sig. Hun stiftede egteskaber og morede sine medmennesker til sin sidste levedag !« Da hendes døtre efter faderens død og sørge aarets udløb for første gang viste sig i Madrids selskabsverden, var Franciska — eller »Paca«, som hun kaldtes med det spanske kjælenavn — seksten aar gammel; Eugénie var i sit femtende aar. De var kontraster, men begge var fuldendte skjøn heder. Franciska var mørkere end søsteren, hendes figur var slankere, hendes udtryk blidere, men min dre karakteristisk end Eugénies. Begge vakte al mindelig opmerksomhed. Man spurgte hverandre, hvem der vel var den smukkeste af de to; og deres beundrere delte sig i to leire. Tiltrods for den iver, hvormed Madrids unge herrer stræbte efter at komme i hendes døtres nær hed, indsaa grevinde Montijo, at hun maatte gaa forsigtig tilverks, dersom hun vil de virkeliggjøre de høitflyvende drømme, som hun nærede for de res fremtid. For at Franciska og Eugénie skulde undgaa de klipper og skjær, hvorpaa hendes eget rygte var strandet, søgte* hun foreløbig, saavidt muligt, at holde enhver kavallér paa afstand, som hun ikke ansaa det for ønskeligt at faa til sviger søn. Blandt dem, som eftertragtede de unge grev inders yndest, fandt hun kun en eneste værdig til
