t 62 fra Hol i Hallingdal, og de lagde den lille Hytte ved Krækjavandet. Saa meldtes det i 1879, at nu var den færdig, og da jeg skulde tilbringe Somme- ren ved Hardangerfjordens Bredder, paatog jeg mig at være den første,–j-.so;m“tilsaa det nye .Anlæg. Det traf sig saa, at ogsaa Johan Vibe i den Sommer kom til Hardanger, og dermed slog han Følge med. Da vi i de sidste Dage af Juli drog ud fra Øifjord, forøgedes Selskabet endvidere med Landhandler Peder Næsheim, og da vi kom op imod Vidden, meldte ogsaa Eieren af Gaarden Garen i Sysendalen sig til at være med i Følget. Lars paa Garen havde kjøbt store Beitestrækninger i 0megnen og kunde gjennem sit Kjendskab til Vidden mene at være en første Klasses Fører. “ Ja, Fører var han ogsaa, om end ikke fuldt saa god, som han selv vilde hævde, ligesom han i andre Henseender var en interessant og kyndig Ledsager og Veileder, en hyggelig Kammerat paa Turen. Til en Begyndelse blev det en Reise med For- hindringer. Et stridt og langvarigt Regnskyl havde bragt Bjoreia til at svulme voldsomt op. Den havde revet ud Kloppen over Maabøkvislen. Vi maatte sende Folk i Forveien for at faa den i Stand, og kom først sent op paa Høiderne ved Høl. Næste Dag kom vi i god Tid til Garen, men sent derifra. Lars vilde først have os til Middag og derhos skulde vi udstyres med Tæpper som Tillæg til den Bagage, vi allerede førte med os. Uveiret var imidlertid over, og Elvene voldte os ikke længere Besvær.
