Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/34

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


24 Krytteldyrskaret og saa udover Staavatns store Flade. Ved Ulevaa stansede vi. Skræpperne blev taget af Hesten og denne sluppet. Det regnede lidt, for første Gang paa Turen, og saa søgte vi ind i det lille Læger.“ Alt var nyt for os. Med ikke mindst In- teresse besaa vi de“ mere end tarvelige Logisfor- hold, som dengang var beskaaret Fækarer og Skyttere i Ulevaalægeret. Men paa den anden Bred af Elven, den, som vi skulde sætte –over, viste der sig et mærkeligt Syn. Et langt Tog af Ridende rykkede langsomt frem mod os. Føreren fortalte, hvem det var. Det var RøIdalspræsten og et Brudefølge, som skulde til Grungedal. Pastor Vibe var Johan Vibes Fætter og Fru Vibe f. Rasch var min Tremænning. De var nu paa Vei til Østlandet. Ingen af os havde seet hinanden før. I deres Følge var en 24 aarig Røldøl, som agtede sig over til Telemarken for der at ægte en 7O aarig Enke, som eiede en Gaardpart, der kanske kunde være værd de 1000 Spd. Vi kunde ikke betragte denne Brudgom med Sympati. Hver Gang jeg siden har passeret over det samme Fjeld, har jeg søgt at faa Efterretninger om Parrets Skjæbne. Den blev ikke lykkelig Bruden blev meget gammel, saadan henimod de niti Aar eller mere. Hvad der var at Formue, det svandt sammen, og Livet bød kun Skuffelser. Det sidste jeg hørte om Brudgommen, var det, at han sled sig igjennem som Rorskar i Røldal. Í