KATASTROFEPOLITIK.
Kjøbenhavn.
Langt inde i vor erindring lever et sælsomt minde om den kyst, hvorfra vi alle stammer. Men dette minde er saa vagt og flygtig, at det kommer til os kun faa gange i vort liv. Som en ufattelig bevægelse, som en sorgfuld anen i en ensom nat. Eller som en lytten efter noget fjernt og tonløst, som kommer mot os en stille middagstime i solstraalernes dirren eller i langveisfarende klokkeklemt. Vi reiser alle. Men hvorfra kommer vi mennesker, hvorfra er vi sluppet ut paa vor besværlige reise gjennem tiden og livet? Vi kan tænke os tiden som et umaadelig hav og nationerne som en stor flaate av seilere, som alle er stevnet ut fra denne hemmelighetsfulde kyst, fra det uendelige land av mørke, hvor alt er begyndt. Og fordi tiden er
