findes der teologer som arbeider alvorlig paa helt at faa utryddet denne samfundsfare. Den tredie er bohêmerne, bohêmerne. Det er en slags specialitet. Specialisten uttrykte nylig sin tilfredshet med, at bohêmen nu er i tilbakegang, kanske formedelst ham. Bohêmen dør. Han har ret. Jeg vil minde om orkestret ved «Titanic»s undergang. Det var efter alt at dømme en rask bande bohêmer, saadan som sangere og farende musikanter kan være. De slet strengene om aftenen og var kelnere om dagen. Det var et skrapsammen allevegne fra. Ganske unge pianogutter og sørgelig fordrukne basunblæsere. La os si, at de flestes liv hadde været saadant, at teolog Hansen maatte vride sine hænder. Om enkelte kunde kanske det værste siges. Det er dem som spiller hin aprilnat paa «Titanic» foran døden og evigheten. Jeg synes endnu jeg hører musiken. Ingen præken kan være skjønnere. Var de troende? Var de kirkegjængere? Hadde de løse forbindelser? Sat der nogen graatende piker og ventet paa dem omkring i havnebyerne? Ak, de var vist alle lastefulde og ugudelige. Men hør, hvordan de spiller. Vandet naar dem, men hele den uberømte skare blir staaende. Det er bohêmen som dør. Og den spiller hvad
