sværmeri. Det er blit til en vinterreligion. Om tømmermandens søn igjen viste sig blandt presterne, saa var der ingen foragtet pike længer som fik lov til graatende at tørre hans føtter med sit haar.
Jeg husker en fransk tegning, som het: Hvis Kristus kom i vore dage. Man ser en jernbanestation. Værdige, ordensprydede prælater er forsamlet. Kristus stiger ut av en førsteklasses kupé. En enkel guldkjæde funkler om hans hvite kjortel. I bakgrunden er der politiavspærringer, som holder det nysgjerrige og paatrængende folk borte. Jeg synes vor tids kristendom minder om dette. Presterne er ifærd med at bli stride prælater. Religionen, som fra begyndelsen var en stor og bølgende følelse, er blit videnskap. Den, som kan grave sig ned i denne videnskap og utpønske de største dypsindigheter, han kaldes en fremragende teolog og har utsigt til at drive det meget vidt. Man har begreper for smaa og store teologer. De største teologer er de som er uenig med alle de andre. Det gjælder for en ung fremadstræbende teolog at utfinde en spidsfindighet, som kan egge til strid. Lykkes det teolog Olsen og teolog Hansen at bli uenige, kaldes en saadan uenighet
