langsomt sine mængder, en susen stiger gjennem dem fra rot til top, det er som en fjern graat, det er minderne som leker i grenene og som hvisker til hinanden. Og naar menneskene lytter til denne hvisken fra fjerne og underbare tider, da blir deres hjerter ogsaa som skjælvende trær, hvorigjennem vinden gaar.
Men den fremmede, som reiser, møter Europas høisommer allevegne. I Liège kommer den muntert syngende med ekspresstogene sydfra, østfra og nordfra. Det er en sommerdag paa en stor jernbanestation at man kan se og høre hele Europa, Cameloternes rop paa de store Pariserboulevarder, klokkerne i Køln, mandolinerne i Venedig, alt stimler op fra de svedne skinner. Der kommer iltoget fra Italien, endnu med gjenskinnet av Alpernes sommer i de store vaggende speilglasruter, dér stanser Wienerekspressen foran perronen med et dypt suk i dampen, dørene flyver op, slør vifter ut fra de aapne vinduer, hjulene oser sorte efter farten over Europas sletter. Dér kommer en grøn vognslange, det er toget fra Rusland; der er sommer i Rusland nu, tusmørke og hovtramp paa stepperne, sang i landsbyen, klokkespil i Kreml, trærne bruser grønne paa boulevarderne i Moskva.
