Denne siden er korrekturlest
Høsteftermiddagen hælder mere og mere, Foran soløiet hænger et fint taakespind. Solen lyser gjennem taaken med en rød og dunkel glans. Saa driver en skystripe forbi den og solen slaar en flamme i bremmen. Den gamle glipper med øjnene mot solen. Hvor er det allikevel smukt og vemodsfuldt rørende med to saadanne gamle som Josef og solen, naar de blunker til hinanden.
