paa St. Helena. Paa den tid hadde Josef allerede giennemgaat sin skoleutdannelse.
Men nu vil jeg ikke høre længer paa, hvad andre har at fortælle om Josef Karlson Ørnekupa. Nu vet jeg selv, hvad han har oplevet; han har hat et omskiftelig liv. Han for tidlig tilsjøs og møtte utenfor Newfoundlandsbankerne i 1823 det første dampskib, som gik til Amerika. Dengang seilte han med «Lykkens Prøve», skipper Corneliussen. Josef kan endnu huske, hvor stolt gamle Corneliussen var over, at han engang hadde truffet Washington. Det var endda det samme aar Fredrik den store døde. Josef kom hjem fra sjøen det aar, da de herhjemme begyndte at tale om, at nu kunde man i England kjøre paa skinner med vogner uten hester. Da Josef var 22 aar gammel giftet han sig, det var endda under julirevolutionen. En tid var han bosat i Grimstad. Han var da kommet noget op i aarene og plagedes av gikta. Men paa apoteket var der en venlig liten lærling, der het Ibsen, som sa til ham en dag: Hør de gamle mand, sa Ibsen, jeg vet et godt middel mot gikt.
Josef hadde tænkt at ta med i den første slesvigske krig, men da hans ældste søn netop da skulde gifte sig, lot han det være. I 1860
