tøren, som forunderlig nok undgaar døden. Men nu styrter banden ind i bilen, den sidste hales gjennem den splintrede rute efterat bilen er kommet igang og idet vognen forlater Chantilly fyres der til højre og venstre, ruter splintres i butikkerne og den forfærdelige vogn forsvinder i en kruttsky.
Nu kunde man vente, at nu skulde foretagendets svake punkt komme, — hvorledes forbryderne i det tæt befolkede strøk skulde undslippe. Men her viser det sig netop, hvor alt er genialt planlagt. Banditterne har regnet ut, at de maatte være ved jernbaneovergangen i Asnières, Paris nærmeste forstad, ved et bestemt tidspunkt, klokken 11.10. Fra Chantilly kjører de vejen paa halvanden time og mens Paris slagen med forfærdelse i nye ekstrautgaver av bladene læser om dramaets anden akt, Chantillymordene, stanser bilen ved Asnières. Banditterne forlater den, vaabnerne har de skjult under sine frakker. Idetsamme krydser de to tog hinanden for langsom fart. De seks banditter klatrer over gjærdet, nogen svinger sig paa toget, som gaar til Paris, de andre border toget, som forlater byen. Alt foregaar i stilhet. Hverken passagererne eller togbetjeningen ser dem. Saaledes undslipper
