indpaa sine albuer, men skuddet, manden som falder, det ufattelige i selve hændelsen hypnotiserer alle netop i det sekund hvori morderen skulde være tat. Og han behøver ikke mere end dette sekund, men det er ogsaa nødvendig for at han kan komme ind i vognen igjen. I næste sekund er folkemassen i bevægelse mot ham; men i det tredje sekund er bilen i fart og forsvinder nedgjennem den nærmeste Boulevard med byttet, 150,000 francs.
Byen blev skaket op, Politiet stablet sig paa benene. Chefen for det hemmelige politi, Guichard mobiliserte hele sin armé. Det er tusinder. Paris er jo civilisationens brændpunkt og de store ugjerningsmænd har i alle tider søkt hen til de mest oplyste steder; forbi Café de la Paix gaar der i en time flere forbrydere end der forekommer i Kristiania i fem aar. Der skal ikke megen iagttagelsesevne til, før man merker det hemmelige politis arbeide som glimt inde i folkemassen, en herre, som staar og læser paa en plakat, en herre som underhandler lovlig længe med avismanden og herunder har sine øine ganske andre steder end i avisbunken, tiggeren ved indgangen, Cameloten, som faldbyr sprellemænd, konen med blomsterne, de kan alle høre til det
