et teater, de slipper bort under forskrækkelsen med rovet.
Der var saadan herren i den graa automobil optraadte for tre maaneder siden, dengang han første gang bragte sit navn paa alles læber. Dengang var han sammen med fire andre, en chauffør og tre hjælpere, De kom kjørende i en automobil som de hadde stjaalet og stanset i nærheten av et banklokale i Ordenergaten. Bilen stod ute ved fortouget med rystende bremser, fo sat paa kuskesætet, de andre inde i vognen. En mængde mennesker gik forbi, det var midt i forretningstiden og enkelte la merke til bilen og dens passagerer, særlig en pelsklædt herre blandt dem, som sat og røkte en cigaret, det uundgaaelige tegn paa ro. Denne mand beskrives som interessant blek, sorthaaret og med en mørk mustache under næsen. Ingen av mændene røper nogen utaalmodighet, de bare venter. Saa er det, at det stakkels bankbud kommer henad gaten. Den pelsklædte herre ser ham gjennem vognvinduet, han gaar rolig ut av bilen, kaster cigaretten fra sig paa fortouget, gaar hen til bankbudet, skyter ham gjennem hjertet og idetsamme han falder, tar han pengetasken fra ham. Folk vrimler omkring ham, han har mennesker like
