Det mest forbløffende ved disse ugjerninger er den grusomme hutighet og sikkerhet, hvormed forbryterne fører slaget. Medens andre forbrytere regner med, at kupet muligens eller i nødsfald skal koste et menneskeliv, regner disse mennesker med mordet som en nødvendighet. Det er en eneste matematisk, grufuld beregning, de regner med sekunder, med øjeblikke. De vet paa forhaand, at hvis planen skal lykkes, maa det eller de menneskeliv ofres. De trækker revolveren straks og »hands up«! forefindes ikke i deres sprog, de skyter sin mand ned hurtig, uten at blunke — som et led i deres foretagende. De har meget at vinde, men alt at tape og et sekunds nølen bringer dem til skafottet. Det er disse hjerteløse skud, som i virkeligheten er betingelsen for disse vanvittige foretagenders held. Mordet viser sig pludselig i en menneskevrimmel. En mand skytes ned og de tilfældige tilstedeværende mennesker, det kan være ti, det kan som igaar være hundrede, blir hypnotisert og forvirret, løper om hinanden, snubler i hverandres ben, skriker op, stimler sammen om den dræpte, medens forbryterne som handler med kolde hjerner og lynsnart, efter en forut lagt plan som kanske har været indstudert som paa
