TITANIC, HVOR ER DU?
Paris.
I det nummer av »Tidens Tegn«. som jeg idag fik hjemmefra, læser jeg et litet telegram fra Southampton om, at verdens største skib, »Titanic«, har begyndt sin første reise over Atlanterhavet. Hvis jeg nu gaar hen til mit vindu kan jeg se avissælgerne nede paa gaten; de strør skrikende sine blade i den blaa foraarsvrimmel. Og hvis jeg aapner vinduet, kan jeg høre deres hæse rop: »Titanic« sunket! »Titanic« sunket! Femten hundre døde — —
Aa, — jeg kommer netop fra de store boulevarder, hvor jeg har hørt ropene. De ramte mig som stenkast. Jeg følte en smerte saa stor, at jeg kjendte den fysisk, som en skjælven gjennem mit bryst, en kold ilen omkring mit hjerte. Kanske var det gamle instinkter fra den sjøfarende race
