men levende mennesker og dyr, her er femten tusen heste og her staar femti tusen mand under vaaben. Det er som en stor reserve som i ly av skogen venter paa at bli sendt frem mot linjerne. Klokken er nu to og menneskene begynder at stirre op i luften istedetfor utover sletten; men deroppe er intet andet at se end nogen hvite skyer under den blaa himmelkuppel.
Er det da ikke besynderlig, hvor alting er evig det samme. Her har regjeringen bruk for at kalde paa de store følelser, gjennembævelsens øieblik, sværmeriet. Og saa marsjeres der op med hele det gamle apparat: Revyen forbi tribunen, hvor statsoverhodet staar, utfoldelsen av store troppemasser, fanerne, — og begeistringen kommer nu som den kom før mere end hundrede aar siden, da denne ene mand levet som opfandt gloiren og hvis blændkraft til fuldkommenhet hypnotiserte hele nationen. Men han gjennemglødet det hele med sin fantasi og sin ild. Og dertil kom, at henover de pragtfulde arrangementer og publikumsskuespil ilte endnu friskt blæsten fra Austerlitz. Sidenefter har man fastholdt formerne. Og man vet saa nøiagtig, hvad der skal til, forat den gamle drøm igjen skal bevæge hjerterne, at de nationalistiske blade se
