utsigten til at kunne konstatere, hvem som manglet av de bredkjævede alfonser.
Hvor er saa apacherne? Kanske gaar de her paa boulevarden i denne eftermiddag. Det er en fugtig og vaarvarm søndagskveld idag, og over de store folkemasser er der en fin og yr spænstighet. Det er stunder som denne, at man føler sig omsust av verdensbyens blomst, en aande fra millioners sydende liv i vidt utstrakte stendynger. Ellers merker man ikke saameget den store masse, man ser ikke byen for bare gater; men nu kommer det frem gjennem boulevarden og i luften over den og i asfaltens rysten. De fræsende elektriske lamper eksploderer som blaa raketter ut fra sine slanke, sorte staalstængler. Det er likesom en essens av hele byen i nogen urolige sekunder passerer her under en truende absintfarvet uveirshimmel. — Forbi de sorte trær som skjælver i trækvinden foran regnveiret, midt gjennem denne kokende vrimmel av kjørsel og menneskedrass, i det forunderlig, blinde skumringslys, hæver sig pludselig en kavalkade rytteri, som kommer fra en demonstration ved Lyonbanegaarden, hvor to hundretusen mennesker har demonstrert omkring en anarkists likvogn. Hestehovernes plasken høres som om
