deroppe, hadde været i kontakt med den uendelige og rene lykke, idet han virkeliggjorde en av menneskehetens gamle drømme. Da han landet og de kom løpende med tungen ut av halsen hele mobben, massen, med længe leve og sludder og frakkeskjøterne duftende av kongres og almenvel, saa sendte han dem nogen forbitrede skjældsord og gik hen og sov. Han kom fra ørnene. —
Men flyvningen er begyndt. Nu vrimler maskinerne over den grønne vidde, Det store, gloende solhjul er rullet under horisonten og har trukket med sig en sværm av lette sommerskyer, en skjærgaard av skyer, lysbølgerne bryter indover dem og tænder brændinger i frynserne. Længere tilbake hviler store, røde øer og hele østhimlen er et eneste tungt og rustbrunt skyrike. Der blir storm til natten. Indunder denne farlige himmel seiler aeroplanerne, fra alle kanter lyder deres surrende metalsang; nogen glider ind i straalerne fra den nedgaaende sol, flammer op til merkværdige guldbiller, andre brummer usynlige inde i skyerne, andre stiger ned paa marken og stiger op igjen. Det hele kunde være som en sorgløs lek, hvis man ikke visste, at døden svirrer i propellernes glødende
