Vi er endnu ved begyndelsen. Mens kloke menneskevenner og forsamlinger og kongresser har lagt alt tilrette for hvordan nu endelig menneskeheten kan slaa sig tiltaals med jordens overvældende goder, er der skapt en fremtid, hvori utallige skal lide og dø for til fuldkommenhet at virkeliggjøre den fantasi, som i tusen aar har drømt i menneskenes tanker. Og naar verket er færdig, ser verden anderledes ut end nu, kongresserne staar raadvilde, og saa gaar atter en ny og dristig mennesketanke mot lyset og virkeliggjørelsen. Saaledes vil det vedvare, saalænge menneskene lever, lidelsen kan ingensinde utryddes, den er skapt av menneskenes forstemthet over alt hvad de ikke kan naa og den skal vedvare evindelig, fordi mennesket har en sjæl, som ubevisst og uavladelig drømmer om at naa ind i himlen, en higen som aldrig har hvile, som rastløs leter efter nye og atter nye maal. Da Chavez skulde ut paa sin sidste reise, sa han til sine venner: Hvis jeg dør, saa begrav mig paa et sted, hvor jeg kan ligge med ansigtet vendt mot Alperne. Han døde; men i hans flugt over de svimlende avgrunde, hadde menneskeaanden en av sine store triumfer. Under forutanelsen av sin skjæbne, ønsket han, at ialfald
