Menneskefuglen. — I dette navn ligger varslet om den nye tid. Endnu er menneskefuglen sjelden og ensom; men den fantasi og den higen, som har skapt det nye væsen, vil i den nære fremtid drive talløse skarer ut fra jorden, og menneskefuglen vil stadig bli sikrere. Dens flugt vil gjennemfure atmosfæren over den ganske jord, og før man rigtig faar summet sig, er den der den nye visshet: Tilværelsens tredje rike, tilværelsen i luften. Saaledes kommer menneskeaandens evige længsel mot nyskapning og daad igjen bakpaa utviklingen. Man skulde dog nu være saa mærkelig nær det nye ideal — mot den jevne og tilfredse mennesketilværelse, da der ikke længer skulde findes nogen nød og ingen sørger og ingen lidelser, en verden i jevn lykke, med mat til alle, fordi alle skulde mates, ingen krig, ingen uro i sindene; blomstring og sommer og høst og blomstring igjen. Og ro. Og trods saadanne utsigter var der allikevel mennesker, som valgte lidelsen og døden for den heftige glæde i en time at kunne gjennemleve det usædvanlige.
Men det er disse første mennesker i luften, som har skapt den øvrige menneskehet nye maal og saadd en farlig sæd av længsler i sindene.
