74
Mons Raudskjegg.
Ein Mann og ei Kona hadde ein einaste Son, og daa han vardt stor, tenkte dei paa aa setja han i Læra hjaa einkvar, som kunde læra honom eit Handverk. Ein Dag tok Fader hans ut med honom til aa finna ein Læremeistar. Daa møtte dei ein Kar, som hadde raudt langt Haar og Skjegg, og Skjegget var so sidt, at de naadde radt ned i Bringa paa honom. Han spurde desse tvo, kvar dei vilde av. „Eg vil freista aa faa sett denne Sonen min i Læra,“ sagde Mannen. „Eg skal taka han i Læra, eg,“ sagde han Mons Raudskjegg; so heet han. „Kvat Handverk kan du læra honom daa?“ spurde Mannen. „Aa, eg skal læra honom alle Slag, for eg er Skulemeistar fyre Bornom aat Kongen vaar, som bur i den forgylte Borgi paa Alpenes.“ Kor mange Aar skal han vera hjaa deg? spurde Mannen. „Aa eg set inkje nokor viss Tid, eg,“ svarade han Mons, „men eg slepp dei inkje, fyrr dei verda fullærde.“ So leet Mannen Guten fylgja med honom.
Guten var burte i try Aar, aa Foreldri hans visste inkje, kvar han var, og dei vordo utrygge fyre honom aa tenkte paa aa leita han upp atter. Daa fjore Aar vaaro til Endes, reiste
