61 '/ ' gjera so, at i slagi vart uvenine hans blinde eller dauve eller rædde". Håar, den høge eller den graae. 47. Svipall, umskifteleg. Sanngjetall, som gjet rett- Herteit, den som er glad naar striden stend paa. tåkar, den som støyter. Bil-øijg, med milde augo. Baal-øyg, med logande augo. Bolverk, som veid vondt. Fjølne, han som veit mykje; sameleis Fjølsvinn. Glapsvinn, han som er røynd i svik. 48. Farma-tu, farm-gud; anten for di Odin sender god bør, eller for di han bar skalde-drykken med seg fraa Gunnlod. 49. Jaalk (jalk Hard , Set., Hall.), hest. Odin bar stundom heste-ham (Rosshaarsgrane heiter han i sogo um Gautrek). I millomalderen segn um at djevelen tok svart heste-ham. Aasmund. Forn-sogur fortel at Odin sette spjote sitt gjenom GnaSar-Aasmund. Stykfar til Halv het ogso Aasmund. Kjalar, av kjøl (skip eller aasrygg). Paa timje. Mars thingsus, ting-gud, nemnd i ei innskrift i Bretland. — Tro, av troask, vekse. — Vidur, kanskje av ver. — Oske (sml. osk-møy), kanskje: han som kaarar sønir og dotrar. — Ome, ropar? — Bivlinde, han som fær skjoldar til aa riste. — Gonaie, han som ber troll-staven. — Haarbard, graaskjegg; sjaa Haarbards-ljod. Sml. Grutte graaskjegg i Draumkvæde. 50. Svidre, han som stiller bylgjune. — Sogo um Søkk niime (Mime eller risen i djupe) og (far hans?) Mid-vitne kjenner me inkje. Karm hende at det er same segni som Voluspaa og Snorre byggjer paa, og som upphavleg karm vera fortald so: Odin sette eine auga sitt i pant hjaa Mime, til aa faa visdom; sidan drap han Mime; men yvir hovude hans galdra han, so han kunde tala med det. 53. Disir, her mest det same som fglgjur; dei fylgjer ein mann eller eit hus med si hjelp. Forfatterens hensigt var — — .— den, efterhaanden al lade den drukne og blinde GeirroZr komme til forstaaelse af, al den mand, han piner, er hans gode ven og fosterfader, Odin selv, og denne hensigt skal opnaaes ved at Odin omtaler for skjellige ting, som tilhørte ham selv eller paa en eller anden maade stod i forbindelse med ham. Odins saaledes for dagen lagte nøje kjendskab til disse ting skulde aabne øinene paa GeirroSr; det vilde endnu mindre have hjulpet, om han straks havde sagt: njeg er Odin." Men GeirroSr er ikke opmærksom under Odins tale. Deri laa hans store skyld. Og aa det ikke gaar op for ham, hvem troldmanden" er, førend Odin efter alle omsvøbene ender med det nu saa virkningsfulde: nu kan du se Odin; tag mig, om du kan," udebliver ikke straffen; da var det for sent at aabne øinene. " (F. Jonsson). Etterskrifti. S. Bugge meiner at upphave til denne er den latinske sogo Vindicta Salvatoris", hjaa merovingane, von leg fraa det Bde aarh. Herodes hev gripi Jesus, pint og kross fest han, utan aa vita kven han er. Daa læresveinane til Jesus kjem, vert han rædd og fell paa sverde silt. Sonen.
