Side:Edda-kvæde, Gudekvæde.djvu/55

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


47 En sammanfattning af de vid en kultort bekanta myterna fick lått en viss likhet med en modem katekes. I denna form kunde en gode eller en tulr samman trånga allt, hvad han visste om den gud, som dyrkades vid hans hof eller harg, och vi aga lyckligtvis en dylik hednisk katekes i behåll, nåmligen Vaftrudnesmal. Vål år det tydligt. at alldeles så kan en rent hednisk kultkatekes icke hafva sett ut — Vaf trudnesmal år snarare en skalds bearbetning af en dylik katekes." (H. Schuck). Heimstad, n Det er i sig selv klart, at myten om fimbul vinteren er bunden til egne med en haard vinter, der truer menneskenes tilværelse. Men ogsaa digteren af Vafjir. giver •et mærkeligt eksempel paa, at han hører hjemme i en saadan natur; han kender det som den største sjældenhed, at en aa ikke fryser til, og han sætter endogsaa frosten som begyndelse til al verdensdannelse: da de iskolde stænk fra Elivaage-havet stivnede i kulden, formedes den første skikkelse, stamfaderen Aurgelme." (A. Olrik). Han maa daa vera fraa innlande, langt fraa have. Og helst der det er store skogyiddir vert elden den fæle svarte øydaren. At Surt hev vori kjend paa upp lande fraa gamalt viser gardsnamn i Vardal. Minne ura Vidar finst paa Heidmarki. um Skinfakse i Gudbrandsdalom. Sol~ møya" er kjend i Austfold og paa Romerike. El-vaagen er sjønamn iO. Aker, Svaasud peikar til Dovre 1) Orde atall" «r no brukt i Vestf.. Austf., Rom., Num., Nedal, Oslo, Øystred. Orde trase" i Innherad. — Ein skulde helst tru at skalden Tiev havt heimstaden sin nokon stad millom Viki og Trond heim. 2) Vavtrudnesmaal hev mange likskapar med Grimnesmaal og Loketrætta, men tykkjest vera eldre enn desse, og maa vera eit av dei eldste gudékvædi. S. Bugge meiner at heimstaden er Bretland, og tid: forste halvdelen af det 10de aarh. F. Jonsson set same tidi; heim stad: Norig. Ogso i eit angelsaksisk kvæde fraa slutten av det 9de aarh. er det ein gud og ein jutul som kappast (Salomo og Saturn). S. Bugge finn likevel inkje nokon framand innverk nad, endaa Saturn segjer som Vavtr. at han hev vandra gjenom alle heimar. Um so er, karm meisteren til Vavtrudnesmaal ha høyrt som snarast dette kvæde, meiner han. I indiske •eventyr finst ogso gaatestridar. Gaatestriden i sogo um Hervor tykkjest ha havt Vav trudnesmaal til mynster. Ein liknande gaatekamp, millom tvo brørar um arv, er folkevisa fraa Telemork Paa Grønali heii". Dei gamle mannjamningar ligg vel til grunn for alle «like kvæde. >) Im kunde godt veia elve-risen i husdalen. - ; Ein karm inkje slutte noko fraa at ..solulyen" no er berre kjend i Hal- lingdal. Me veit at han hev vori vidare kjend fyrr.